Sammenslutningen af Søgrundejere ved Sjælsø – SSS

Sammenslutningen-SSS dannedes 6. september 1960. Den ”anerkendes af ”Fællesudvalget for Vandindvinding ved Sjælsø” som eneste gyldige forhandler og repræsentant i enhver henseende”, for sine medlemmer i den mellem de to parter indgåede overenskomst af 13. maj 1968. I overenskomsten er fastlagt medlemmernes rettigheder og pligter som ejere af søgrunde direkte til Sjælsø som drikkevandsreservoir.

Overenskomsten er tinglyst på medlemmernes grunde. Overenskomst mellem Fællesudvalget og Sammenslutningen-SSS fra 1968

Sammenslutningen-SSS har til formål at sikre sine medlemmer de størst mulige rettigheder på Sjælsø og den 5 m’s landbræmme udfor søgrundene, som blev eksproprieret af Gentofte kommune i 1966/70 i forbindelse med etableringen af Sjælsø som drikkevandsreservoir.

Sammenslutningen-SSS er fortsat aktiv pr. 09-01-2016 og formanden er

Per Ole Front, Carl Plougs Vej 55, e-mail front@webspeed.dk

Bådelauget

Foreningen råder over et antal bådepladser med ret til sejlads på Sjælsø. Bådelauget har tidligere været en selvstændig forening, men på generalforsamlingen i 2026 blev det besluttet, at drive bådelauget videre som et udvalg under grundejerforeningens bestyrelse.

Formålet er at sikre en oprydning i de inaktive medlemmer, få fjernet gamle både og gøre plads til nye aktiviteter. Bådelauget drives videre med udgangspunkt i bådelaugets vedtægter.

Det betyder,

  • at bådene skal i vandet om foråret og som udgangspunkt tages op om vinteren.
  • at ophalede både skal placeres i den sydlige ende af græsarealet ved Kaj Munks Vej, bag buskene og op mod bækken.
  • at både der ikke har bådsplads ved bådelaugets to broer som udgangspunkt ikke må placeres på foreningens græsareal.
  • at hver båd skal have udpeget en person, som registreres af bestyrelsen som kontaktperson og som kan opkræves kontingent.

Hvis du er interesseret i en bådsplads, så send en mail til kontaktpersonen i grundejerforeningens bestyrelse, Jeppe Høst, sjbaadelaug (snabel-a) outlook.com, tlf.: 27266448. Vi opfordrer flere matrikler til at gå sammen om bådene.

Bådelaugets vedtægter kan læses her. Se også de ældre aftaler om bådehold: Overenstkomst og regler angående bådehold på Sjælsø.