Vinterbaderne i Sjælsø

Fra vinterbadeforeningens formand, Jens Dall Bentzen, har vi modtaget følgende:

Ravnsnæssets vinterbaderklub ”De morgengale” har eksisteret siden 2010. 

Vi mødes ved badebroen for enden af Sjælsøvej i vinterhalvåret og tager en dukkert. 

Badetiderne for sæsonen 2021/2022 er: mandag og onsdag: kl. 6:15. Lørdag, søndag og helligdage: kl. 8:30.

Vi fejrer klubbens fødselsdag i september, vi bader med nissehuer den 24. december, og vi bruger enhver anledning til lidt hygge ved søen.

Faktisk har vi badet hele året de sidste mange år, men nogle foretrækker kun at bade i vinterhalvåret.

Alle er velkomne!

MVH

Jens Dall Bentzen

Sjælsøvej 53

Sommerkomsammen – Børnegruppen

Sommerhygge på Ravnsnæsset
Fredag den 28. juni 2019
Kl 18 tænder vi grillen på fællesarealet ved Kaj Munks vej. Ta’ familie og naboen med. Medbring picnickurven, så spiser vi sammen.
Der er også mulighed for en omgang petanque, rundbold, fodbold eller en svømmetur i søen.
Vi aflyser, hvis vejret ikke er til udendørs picnic.
Sommerhilsner fra børnegruppen

Interessegruppe – vandkvaliteten i Sjælsø

På Grundejerforeningens generalforsamling den 29.4 fremførte Peter Fleckenstein under ‘eventuelt’ ønsket om at etablere en interessegruppe, der kunne hjælpe til at fremme vandkvaliteten i Sjælsø:

Som nævnt ønsker jeg at danne interesse gruppe om vandkvaliteten i Sjælsø. Da søens fisk og fugle synes truede, vil jeg gerne sammen med andre undersøge om vi kan gøre noget. Interesserede bedes derfor henvende sig. Så vil jeg invitere til et møde hos os cpv 21

peter fleckenstein

mo 2570 9568
carl plougs vej 21
dk 3460 Birkerød

Fastelavn søndag den 3. marts kl. 15

Vi slår katten af tønden på fodboldbanen for enden af Carl Plougs Vej/Kaj Munks Vej.
Alle børn, børnebørn og venner er velkomne. Kom udklædt og vær med til at få bugt med tønden og til kroning af årets Kattekonger og Kattedronninger.

Børn/voksne vil blive delt op i to hold.
1 hold for de mindste børn.
1 hold for store børn.
Efter tøndeslagningen byder vi på fastelavnsboller, saft, te og kaffe til børn og voksne.
Arrangementet er støttet af Ravnsnæskassen, og det er derfor gratis at deltage år.

I tilfælde af voldsomt regnvejr vil vi forsøge at flytte tøndeslagningen til en nærtliggende carport.

På gensyn
Børnegruppen