Ved de to bade- og bådebroer for enden af Sjælsøvej og Kaj Munks Vej råder grundejerforeningen over ca. 15 bådspladser. Medlemmer af bådelauget kan om vinteren have deres båd liggende i den sydlige ende af arealet op mod bækken og bag buskene.
Foreningen råder over et antal bådepladser med ret til sejlads på Sjælsø. Bådelauget har tidligere været en selvstændig forening, men på generalforsamlingen i 2026 blev det besluttet, at drive bådelauget videre som et udvalg under grundejerforeningens bestyrelse.
Formålet er at sikre en oprydning i de inaktive medlemmer, få fjernet gamle både og gøre plads til nye aktiviteter. Bådelauget drives videre med udgangspunkt i bådelaugets vedtægter.
Det betyder,
at bådene skal i vandet om foråret og som udgangspunkt tages op om vinteren.
at ophalede både skal placeres i den sydlige ende af græsarealet ved Kaj Munks Vej, bag buskene og op mod bækken.
at både der ikke har bådsplads ved bådelaugets to broer som udgangspunkt ikke må placeres på foreningens græsareal.
at hver båd skal have udpeget en person, som registreres af bestyrelsen som kontaktperson og som kan opkræves kontingent.
Hvis du er interesseret i en bådsplads, så send en mail til kontaktpersonen i grundejerforeningens bestyrelse, Jeppe Høst, sjbaadelaug (snabel-a) outlook.com, tlf.: 27266448. Vi opfordrer flere matrikler til at gå sammen om bådene.
You must be logged in to post a comment.