Er dit hus bevaringsværdigt? Og hvorfor ikke?

Søndag, 27. november

Vi var mange, der nød Mona’s og Axel Bredsdorffs tur rundt på Næsset i går, og sjovt at se hvor forskellige huse vi kan vise frem her.

For de, der vil vide mere om SAVE registrereing foreslår Mona følgende bøgr på Biblioteket:

  1. Kulkturarvsstyrelsen (2011) SAVE – kortlægning og registrering af bymiljøers og bygningers bevaringsværdighed.
  2. Jeanne Brüel (2013) Parcelhuset – guide til bevaring og fornyelse. Bygningskultur Danmark

bevarhuse

Fra Mona Madsen, Grundejerforeningen Lille Eskemosegård har vi modtaget dette?

Tag med på en vandretur rundt på Ravnsnæsset lørdag den 26. november og hør om, hvilke huse i området der er udpeget som bevaringsværdige.
Kommunalbestyrelsen vedtog den 28. september 2016 ”Forslag til Kommuneplantillæg 6 til Kommuneplan 2013 – for bevaringsværdige bygninger i den tidligere Birkerød Kommune.”

Her udpeges de bygninger, som kommunen vurderer som bevaringsværdige i forskellig grad. Hvis et hus har bevaringsværdi i kategori 1, 2 eller 3 må de ikke rives ned uden kommunens tilladelse.  Og hvis det har bevaringsværdi 4, skal man overveje bygningens betydning for det omkringliggende miljø…
Kommuneplanlægstillægget er nu i høring, og til og med den 29. november kan man fremsende bemærkninger, indsigelser eller ændringsforslag.
Du kan se et kort over kategoriseringerne her :

http://kort.rudersdal.dk/spatialmap?&profile=kommuneplantillaeg
På Ravnsnæsset er 11 huse udpeget som bevaringsværdige i større eller mindre grad.  Formanden for Rudersdal Kommunes Byplanudvalg, Axel Bredsdorff (Lokallisten) vil på turen rundt på Ravnsnæsset fortælle, hvordan disse huse er udvalgt, og hvad det kan betyde for ejerne – og han kan også undervejs fortælle lidt om Ranvsnæssets historie.

Turen starter på hjørnet af Carl Plougs Vej / Herman Bangs Vej lørdag den 26. november kl. 14.  Efter turen, som varer omkring en time, bydes der på kaffe og kage hos Mona Madsen, Carl Plougs Vej 71.  Af samme grund kræves der tilmelding (gerne hurtigt, men allersenest dagen før) – som kan ske på telefon 45 82 06 46 eller via mail: moma@rudersdal.dk