Indbrud – Har nogen set noget ?

Fra David Stewart, Sjælsøvej 32, har vi modtaget følgende:

Til orientering, så har der nu også været indbrud hos mig. Det er sket i tidsrummet fra torsdag d. 16. kl. 23 til fredag d. 17. kl. 18.30.
De er brudt ind to steder og gennemrodet tre værelser og to badeværelser, men de har haft så meget respekt for alarmen, at de har undgået arealerne med sensorer så de har ikke været i hele huset og alarmen er ikke blevet udløst. Så det kunne faktisk være gået meget værre.
mvh
David (<david.stewart@mail.dk>)
Jeg skal bede alle om at tænke på, om de har set noget i det pågældende tidspunkt og i givet fald fortælle det til politiet eller til david. Og så skal jeg benytte lejligheden til at opfordre alle til at være gode naboer, fortælle hvornår man er væk, hjælpe hinanden med at fylde skrald i skraldespanden, måske sætte en ekstra bil ind i garagen hos de, der rejser væk.

 

Interessegruppe – vandkvaliteten i Sjælsø

På Grundejerforeningens generalforsamling den 29.4 fremførte Peter Fleckenstein under ‘eventuelt’ ønsket om at etablere en interessegruppe, der kunne hjælpe til at fremme vandkvaliteten i Sjælsø:

Som nævnt ønsker jeg at danne interesse gruppe om vandkvaliteten i Sjælsø.Da søens fisk og fugle synes truede,vil jeg gerne sammen med andre undersøge om vi kan gøre noget. Interesserede bedes derfor henvende sig. Så vil jeg invitere til et møde hos os cpv 21

peter fleckenstein
<peter.fleckenstein.flecke@gmail.com>

mo 2570 9568
carl plougs vej 21
dk 3460 Birkerød

Advarsel: Glasskår ved badetrappen på Fællesarealet for enden af Kaj Munksvej !!

Vi har modtaget følgende:

Jeg har lørdag samlet ca 1/3 af en vodkaglasflaske op. Den var knust på metaltrappen på badebroen ved fællesarealet Kaj Munks Vej/Sjælsøvej. Sikkert i forbindelse med aftenens fest på fællesarealet, hvor mange unge var samlet. På søbunden lige ved trappen ligger formodentlig resten af flasken i mange knuste stykker. Der var tale om meget skarpe glasskår. Jeg har sat en seddel op ved trappen og lagt en besked på Facebook til Børnegruppen. Er det muligt at sende en besked ud via grundejerforeningen? Det vil virkelig ikke være en god ide at bade fra trappen nu, mens der formodentlig er glasskår på bunden lige ved trappen.

Venlig hilsen,
Mai Brit, Kaj Munks Vej 19

Vi vil gerne henstille til forældrene til de unge, der har holdt fest, at de får ryddet op efter sig. Det er virkeligt meget ubehageligt, at man nu ikke kan være sikker på at benytte badebroen uden at have gummifortøj på. Og fremover vil vi stærkt anmode om, at man ikke medtager flasker og glas på bådebroerne!

 

 

Japansk Pileurt

Vi ved at det er én af de mest aggressive invasive plantearter. Og på Ravnsnæs vokser den vildt bag ved fodboldmålene på fællesarealet. Men hvad vi IKKE ved er, at det er en fantastisk råvare, der smager henad rabarber!

På App’en Vild Mad har jeg fundet følgende: Den er bedst i april og maj, og man plukker de nye skud når de er mellem 10 og 50 cm, ser saftige ud og har rødlige blade. Man kan mærke på planten hvor den bliver fibret, hård og kedelig.

Den skal ikke tilberedes for længe, så bliver den slimet. Den kan blancheres, grilles eller steges og man kan bage, sylte og koge japansk pileurt til saft eller chutney. Den kan erstatte rabarber i næste alle opskrifter og kan også bruges til kager og sorbet.

Grillet fungerer den godt med svinekød eller råvarer som makrel, æg, brunet smør og fedt kød.

Når man har plukket den, skal den opbevares i et fugtigt klæde i en lufttæt pose eller kasse i grøntsagsskuffen. Den kan holde sig frisk 3-4 dage.

Vi kan jo håbe, at det bliver så populært, at vi som beboere på Næsset selv kan holde den nede, så vi slipper for dyrere udrydningsmetoder!

mvh

Søren

Parkering på Ravnsnæs

Foråret har været hårdt ved vores rabatter på grund af den megen regn. Det er særligt udtalt de steder hvor der har været parkeret med tunge køretøjer. Så vi vil godt lige genopfriske parkeringsreglerne, som gælder i kommunen:

(Se https://www.rudersdal.dk/parkering?search=parkering

Personbiler må parkeres med 2 hjul på rabatten, hvis de ikke er til gene for trafikken.

Større køretøjer som busser og lastbiler må højst være parkeret i 2 timer. For trailere, hesteanhængere, campingvogne, påhængskøretøjer og store havemaskiner gælder, at de højst må stå parkeret langs vejen i 18 timer.

Hertil kommer, at flere af os jævnligt har besøg af gæster og håndværkere, og måske selv har behov for, at parkerer på vejarealet foran ejendommen.

Det er her væsentligt af hensyn til den generelle trafiksikkerhed og i særdeleshed af hensyn til vores mange skolebørn på cykel, at gældende p-regler overholdes. Det er værd, at bemærke at parkering kun er tilladt i en afstand af 10 m fra en vejudmunding (T-kryds) og 5 m fra cykelbane udmundingerne i forbindelse med de to chikaner på Sjælsøvej.

Vi opfordrer alle til, at hjælpe med at overholde dette og indskærpe det i forhold til “gæster”.

Og så minder vi om, at vedligeholdelse af rabatterne påhviler grundejerne J

Med venlig hilsen Bestyrelsen

Fastelavn søndag den 3. marts kl. 15

Vi slår katten af tønden på fodboldbanen for enden af Carl Plougs Vej/Kaj Munks Vej.
Alle børn, børnebørn og venner er velkomne. Kom udklædt og vær med til at få bugt med tønden og til kroning af årets Kattekonger og Kattedronninger.

Børn/voksne vil blive delt op i to hold.
1 hold for de mindste børn.
1 hold for store børn.
Efter tøndeslagningen byder vi på fastelavnsboller, saft, te og kaffe til børn og voksne.
Arrangementet er støttet af Ravnsnæskassen, og det er derfor gratis at deltage år.

I tilfælde af voldsomt regnvejr vil vi forsøge at flytte tøndeslagningen til en nærtliggende carport.

På gensyn
Børnegruppen