Ravnsnæssets vinterbaderklub ”De morgengale” har eksisteret siden 2010. Vi mødes i ved badebroen for enden af Sjælsøvej i vinterhalvåret og tager en dukkert. Badetiderne er: mandag og onsdag : 6:30. Lørdag og Søndag: 8:30. Alle er velkomne !
Kategoriarkiv: Interessegrupper
Fastelavns søndag 2. marts kl. 12.30 – Tøndeslagning
Vi slår katten af tønden på fodboldbanen for enden af Carl Plougs Vej/Kaj Munks Vej.
Alle børn, børnebørn og venner er velkomne. Kom udklædt og vær med til at få bugt med tønden og til kroning af årets Kattekonger og Kattedronninger.
Børn/voksne vil blive delt op i to hold.
1 hold for børn.
1 hold for voksne og store børn
Efter tøndeslagningen byder vi på fastelavnsboller til børn og voksne. Vi beder om, at alle der deltager – både børn og voksne, medbringer 20 kr. på dagen til at dække Børnegruppens udgifter til tønder, kroner, slik, saft, kaffe/te og fastelavnsboller. Husk kontanter!
I tilfælde af voldsomt regnvejr vil vi forsøge at flytte tøndeslagningen til en nærtliggende carport.
På gensyn
Børnegruppen
_______________________________________________________________
Vi søger nye friske kræfter i børnegruppen, så tilmeld dig på mail boern.paa.ravnsnaes@gmail.com og mød op mandag den 10. marts kl. 20 hos Sussanne på P.M. Møllers vej 13. Vi glæder os til at se dig!
Vinterbaderne
Bådelauget
Foreningen råder, efter aftale med Gentofte Kommune, over et antal bådepladser med ret til sejlads på Sjælsø. Aftalen er med Gentofte Kommune, da det er denne kommune, der ejer søen. Foreningen har uddelegeret administrationen af vores bådepladser til et bådelaug. Bådelauget er selvstyrende, og foreningen blander sig ikke i bådelaugets administration. Hvis der måtte være medlemmer, der ikke finder bådelaugets administration forsvarlig, hører foreningen dog naturligvis gerne herom. Bådelauget og foreningen betaler hver 50% til vedligeholdelse af de 2 broer ved foreningens fællesarealer. Broerne er naturligvis åbne for færdsel for foreningens medlemmer. Er man interesseret i en bådeplads, skal man rette henvendelse til bestyrelsen. Der er sædvanligvis ventetid på en bådeplads. Tildeling sker efter en venteliste.
Se aftalerne om bådehold: Overenstkomst og regler angående bådehold på Sjælsø
Vedtægter for “Grundejerforeningen Ravnsnæs’ Bådelaug”
1.Lauget er stiftet af Grundejerforeningen Ravnsnæs i henhold til “Overenskomst mellem Fællesudvalget for Vandindvinding ved Sjælsø og Sammenslutningen af søgrundejere ved Sjælsø” paragraf 4 stk. a og c for at administrere den grundejerforeningen tildelte ret til sejlads med 15 (ændret fra oprindeligt 10 i juli 2000) ro- og/eller sejlbåde samt etablere og vedligeholde bropladserne, og iøvrigt i henhold til “overenskomst og regler angående bådehold på Sjælsø”.
2. Grundejerforeningen har udvalgt de første medlemmer, og nye medlemmer kan optages, når bestående medlemsskaber ophører. For at kunne optages i lauget skal medlemmet pligtigt have ydet og stadig yde fuldt bidrag til strandarealerne.
Et medlemsskab ophører, når medlemmet udtræder af Grundejerforeningen, eller når medlemmet selv fremsætter skriftlig begæring herom. Et medlemsskab kan ophæves af lauget, såfremt medlemmet ikke benytter sin ret til bådehold eller overtræder laugets bestemmelser og henvisninger, bl.a. om betaling. En sådan ophævelse skal dog altid godkendes af Grundejerforeningens bestyrelse.
Nye medlemmer optages ved skriftlig begæring til lauget herom. Er der i forvejen det højst tilladte antal medlemmer, overføres ansøgeren til venteliste, og medlemsskab tildeles i rækkefølge efter begæringernes modtagelse. Det er en betingelse for medlemsskab, at nyt medlem har betalt den i nærværende vedtægter stk. 6 nævnte anlægsudgift.
3. Lauget ledes af en formand og en kasserer valgt af generalforsamlingen ved almindelig stemmeflerhed. Formand og kasserer kan i fællesskab tegne lauget.
4. Der afholdes ordinær generalforsamling hvert andet år i april måned. Generalforsamlingen indkaldes af formanden med 14 dages skriftligt varsel. Dagsorden skal være fastsat i indkaldelsen.
Der kan afholdes ekstraordinær generalforsamling, når formanden eller mindst 5 medlemmer ønsker dette.
Hvert medlem har 1 stemme, og stemmeret kan kun udøves ved personligt møde. Alle afgørelser – også vedtægtsændringer – afgøres ved almindelig stemmeflerhed blandt de mødte medlemmer.
Formanden er pligtig at lade føre en protokol over generalfosamlingens beslutninger, ligesom han til enhver tid må have en ajourført liste over medlemmer samt over personer overført til venteliste med angivelse af dato for modtaget begæring.
5. Medlemmerne dækker ligeledes de omkostninger, som laugets virksomhed i henhold til nærværende vedtægters stk. 1 medfører.
Betaling sker ved påkrav fra kassereren, som fører regnskabet. Regnskabet revideres af en på generalforsamlingen valgt revisor. Kalenderåret er regnskabsår.
6. Når et medlem udtræder af lauget kan han få halvdelen af sin “anlægsudgift” refunderet, såfremt der optages et nyt medlem. Den anden halvdel tilfalder bådelauget. Det afgående medlem har først krav på sin halvdel af beløbet, når det nye medlem har betalt hele “anlægsudgiften” til lauget. “Anlægsudgiften” fastsættes i fællig af formand og kasserer omtrentlig svarende til den værdi, som medlemmets andel af broanlæget udgør ved fratrædelsen.
7. Eventuelle tvistigheder i lauget om vedtægternes fortolkning, der ikke kan bilægges ved forhandling mellem medlemmerne, afgøres endeligt og inappelabelt af Grundejerforeningens bestyrelse.
8. Både, som med Grundejerforeningens tilladelse henlægges til vinterophold på strandpladsernes arealer, skal være fjernet senest den 1. maj. Sker dette ikke vil båden blive transporteret til bådejerens adresse og for dennes regning.
Alle både skal være fjernet fra broanlægene i vintersæsonen d.v.s. fra 1.12. – 1.4., medmindre der indhentes særlig tilladelse fra bestyrelsen. Fjernes båden ikke ved ejerens foranstaltning, vil dette ske for bådejerens regning.
———
Foranstående vedtægter er vedtaget på stiftende generalforsamling den 7.8.1969 og revideret for så vidt angår antallet af bådepladser den 10.7.2000. Vedtægterne er endvidere revideret på generalforsamlingen den 30.4.2008. Se endvidere nedenstående ændring af vedtægterne.
———
Ændring af vedtægterne
Et medlemsskab af bådelauget kan bestå af flere grundejere i forening. De enkelte grundejere i et sådant medlemsskab skal individuelt opfylde betingelserne for selvstændigt medlemsskab.
Et sådant medlemsskab – deleje – vælger en bådformand, som repræsenterer medlemsskabet, og som forestår indbetaling af kontingentet til lauget.
Et medlemsskab med delejere har 1 stemme ved generalforsamlingen, og stemmeretten udøves af bådformanden.
En enkelt delejer kan udtræde af medlemsskabet, uden at de øvrige delejere i et sådant medlemsskab mister medlemsskabet eller ifalder forpligtigelse til at supplere sig med en ny delejer.
Bestyrelsen skal ved forhandling forestå sammensætningen af medlemmer i deleje og – om fornødent – pålægge enkeltmedlemmer at optage en eller flere delejere.
Bestyrelsen skal endvidere medvirke ved værdifastsættelse af broanlæg og både i tilfælde af, at delejere ikke selv kan enes herom.
———
Foranstående ændring er vedtaget og trådt i kraft i maj 1979.
Regnvand, kloakker og åen
Ålauget er etableret og David Stewart vil fremover være tovholder. Det bliver Hedeselskabet, som skal stå for oprensningen. Grundejerforeningen er med i ålauget da vi er bredejer ved Sjælsøvej og strandarealet.
Vi har deltaget i et orienteringsmøde i kommunen vedrørende faskiner. Kommunen har en forsøgsordning i gang i Bistrup, hvor grundejerne kan få en del af deres kloakbidrag tilbage, hvis de anlægger faskiner til regnvandet. De ser jo gerne at alle husejere anlægger faskiner. I den øvrige del af Rudersdal kommune er der ingen tilskud. De nye huse er i alle tilfælde tvunget til det, og i Birkerød kommune har det været et krav siden 1988.
I juni var Rudersdal Forsyning hernede, hvor de spulede og lavede TV-inspektion af alle kloakkerne, så de kan fungere optimalt. I øjeblikket er det sådan, at vi her på Ravnsnæsset afvander store dele af Ravnsnæsvej, hvorfra regnvandet strømmer i meget store mængder ned af Sjælsøvej, for at ende i kloakkerne eller åen. Det kan give store problemer for dem der bor i bunden ved åen. Vi er gået i dialog med kommunen om en løsning.



You must be logged in to post a comment.