Nytårshilsen 2017 – Om trafik, om reflekser og lidt om levende hegn

Godt nytår til alle medlemmer!
Fra Bestyrelsens side vil vi ønske alle et godt nytår, hvor vi efter beslutningen på sidste generalforsamling skal se, hvordan den udvidede snerydning kommer til at fungere.
Vi vil gerne endnu en gang opfordre alle til at køre forsigtigt, og især sætte farten ned i svinget for foden af Sjælsøvej. Desværre ser vi tit, at der mangler en fod på bremsen. Det ER et farligt sving, og det er derfor vi har etableret indsnævringerne.
Iden mørke tid kan det også være svært at se fodgængere, så vi vil også opfordre til at man går i venstre side af vejen og så vidt muligt kan ses, f.eks. ved hjælp af reflekser.

Fra Kommunens side er der netop udgivet en lille folder om ‘Grønne Hegn’, som her er vedlagt. Det er et krav, at der ud mod offentlig vej etableres grønne hegn.  Hvad angår hegn mod naboerne gælder hegnslovens normale regler, d.v.s. max 1.80 m høj, med mindre man kan blive enige om 2 m. højde.

hegn_og_haekke_final