Advarsel: Glasskår ved badetrappen på Fællesarealet for enden af Kaj Munksvej !!

Vi har modtaget følgende:

Jeg har lørdag samlet ca 1/3 af en vodkaglasflaske op. Den var knust på metaltrappen på badebroen ved fællesarealet Kaj Munks Vej/Sjælsøvej. Sikkert i forbindelse med aftenens fest på fællesarealet, hvor mange unge var samlet. På søbunden lige ved trappen ligger formodentlig resten af flasken i mange knuste stykker. Der var tale om meget skarpe glasskår. Jeg har sat en seddel op ved trappen og lagt en besked på Facebook til Børnegruppen. Er det muligt at sende en besked ud via grundejerforeningen? Det vil virkelig ikke være en god ide at bade fra trappen nu, mens der formodentlig er glasskår på bunden lige ved trappen.

Venlig hilsen,
Mai Brit, Kaj Munks Vej 19

Vi vil gerne henstille til forældrene til de unge, der har holdt fest, at de får ryddet op efter sig. Det er virkeligt meget ubehageligt, at man nu ikke kan være sikker på at benytte badebroen uden at have gummifortøj på. Og fremover vil vi stærkt anmode om, at man ikke medtager flasker og glas på bådebroerne!

 

 

Den nye bådebro

Jer, der har fulgt nyhederne på hjemmesiden, vil vide, at der i forbindelse med etableringen af den nye bådebro blev indgået en aftale mellem grundejerforeningen og bådelauget om betaling af broen. Aftalen ligger på hjemmesiden – se under bådelauget. Angivelsen af, at det er grundejerforeningen, som betaler har givet anledning til spørgsmål om, hvilken kasse, der betaler til broen. Jeg vil derfor gerne præcisere, at det er strandarealernes kasse som betaler til broen – altså landgrundene og de frivillige bidragydere blandt søgrundejerne. ”Vejkassen” deltager ikke i denne udgift.

Venlig hilsen
Kristian