Bådebroerne

 

Vi er sammen med bådelauget ved at få repareret begge bådebroer, som trænger til opretning efter vinterens skader. Grundejerforeningen (Strandarealerne) betaler halvdelen, da vi alle sammen har glæde af broerne, specielt platformen på broen ved Kaj Munks vej.
En repræsentant for vinterbaderne har foreslået, at der blev bygget en ny og bredere bro ved enden af Sjælsøvej. Her har vi tilbudt, at vi vil betale halvdelen af en platform, som vi vurderer alle andre også kunne have glæde af. Bestyrelsen har den holdning at installationer som kun et fåtal anvender, som fx slisken til kajakkerne eller trappe til vinterbaderne, må de interesserede selv betale for.